PAKHUSET · Vesterbro Torv 4 · 4500 Nykøbing Sj. · tlf. 5993 0707

Historie

Facts om Kunstforeningen "Pakhuset" I Nykøbing Sjælland

Oprindelig blev Kunstforeningen oprettet i 1978 på foranledning af diverse Odsherred-kunstnere og stærkt opfordret af herboende kunstanmelder Preben Vilmann, Birthe Weiss og Hans Edward Nørgård Nielsen.

Man kunne således i sommermånederne ”låne” et gammelt pakhus (2 etager) til aktuelle udstillinger. Der blev efterfølgende etableret en medlemskreds og en bestyrelse, bestående af kunstnere fra området og frivillige medlemmer (”half and half”). Bestyrelsen sammensatte 3 udstillinger pr. år, heraf ”Stokrosebanden” i den midterste periode. ”Stokrosebanden” er en sammenslutning af mere eller mindre lokale kunstnere.

Man inviterede så vidt muligt bredt, alle genrer, alle aldre repræsenteret, med høj kvalitet.

 

I starten fik Kunstforeningen fra Kulturministeriet et treårigt projekttilskud, som bl.a. gik til trapper, toiletter, tryksager, porto o.a. Yderligere fik Kunstforeningen gennem alle årene et driftstilskud fra Nykøbing-Rørvig kommune (senere Odsherred kommune).

 

I Pakhusets underetage var der revyer og musikarrangementer i ejerens regi. Man gik fint i spænd. Faktisk en forløber for et kulturhus/medborgerhus.

 

I forbindelse med Pakhuset, blev der senere bygget et stort, flot hovedbibliotek (arkitekt. : Dissing og Weitling) og hele Pakhuset blev som sådan renoveret, ombygget og integreret i Kulturhuset.

 

Nu kunne Pakhuset bruges hele året rundt, så udover de tre måneder i Kunstforeningens regi, afholder kommunen udstillinger, hvor et kunstnerisk udvalg ”(smagsdommere)” ud-/fravælger diverse ansøgninger. Pakhuset skal holde kvaliten hele året!

 

Ps Kunstforeningens bomærke er udført af ”Stokrosebandemedlemmet” Seppo Mattinen




    Tilbage til Toppen

I udstillingsperioderne åbent mandag - torsdag kl. 11-17, fredag og lørdag kl. 11-15, søndag lukket. Gratis adgang.

Udarbejdet af Mikkel Soede | Admin site